Gås, and, flæskesteg og risalamande til juleaften er en tradition vi fastholder, men vi har hver vores version af »den rigtige måde«, denne aften skal iscenesættes. I 1800-tallet overtog det etablerede borgerskab i byerne julegåsen, der blev borgerjulens status madsymbol. Sådan som vi kender det fra Johan Krons »Peters Jul«, hvor drengen Peter begejstret fortæller. På landet holdt man længe fast ved skinken og flæskestegen. Gæssene solgte man til byboerne. Til gengæld kunne man godt ofre en and på sig selv, og det mindede jo lidt om gås. Juleanden blev efterhånden så udbredt og populær, at den i dag er mindst lige så almindelig som julegåsen. Man kan endda sige, at anden har overtaget og hører til på julebordet. Dette er sket i tiden efter Anden Verdenskrig.
|
